May 14 2009
Fedt spor – 3. afdeling DustCup
3. afdeling af DustCup blev kørt i Tisvilde Hegn ved Asserbo. Det var en rigtig god aften med et lækkert sukkerspor, primært bestående af rigtig hurtig singletrack. Det var de sædvanlige CycloManiacs der dukkede op, Martin, Ole, Kasper, Henrik, Christian og Anders (Søren byggede hus) og der blev givet VOLLGAS !
Martin og Ole lagde afstand fra de øvrige helt fra start, og nappede lige en omgang mere inden kagebordet. Vi øvrige fik smagt rigeligt på de gode varer fra Stimorol drengene, der blev disket op med mindst 100 forskellige hjemmebagte kager.
Vejret var helt perfekt, med solskin og en flot, flot solnedgang i baggrunden (hvis man altså havde tid til at nyde den). Der kom ellers rigeligt med regn på vej op til Asserbo … det så ud til at blive meget vådt. Heldigvis kan Tisvilde Hegn med den sandede bund sagtens tåle det uden det bliver helt smattet.
Kanon løb fra CycloMania!!!
Og så lige en reminder: husk så på at vi skal arrangere DustCup løb sidst i august !!!
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.
