May 01 2009

Så er Cyclomaniacs helt klar !

Published by Grimpeur under Løb

Teltet er nu rejst på pladsen og vi har sikret os en god placering direkte ud til sporet. Så CycloMania er klar til at dyste de næste 12 timer til MTB H12.

Nu er det bare at sikre materiellet er i orden, kæden har olie osv. Det bliver spændende at se hvem der i morgen har diamanter i benene og hvem der bare har sten :)

Tak til de Cyclomaniacs der gav en hånd med i aften. Husk tilsvarende lige at hjælpe til i morgen med at pakke ned inden du smutter hjem – ikk’ !!!

No responses yet

Apr 28 2009

Beretning fra H12-rutefremvisning

Published by Uhre under Løb

Henrik Betjent og undertegnede repræsenterede boblerne i søndags da 200-300 MTB’ere testede Hustlernes nye rute i Isterød.

Der var godt med kø i starten, for sporene er smalle og der er ingen grustier undervejs, stort set kun transportstykkerne mellem de to sløjfer, og opkørslerne i starten starter med 90 graders sving, så det er svært at få flere ind på stigningerne på en gang. Det hele blev taget med godt humør, men det bliver spændende at se hvordan 300 mennesker på sporet på en gang forløber.

Til gengæld er specielt sløjfe 2 helt unik med spor som vi kender det fra Furesøens bredder i Nørreskoven. Det bliver fedt det her!

Sporet var hårdt og knastørt, så lidt vand ville være OK, men lad os håbe det falder INDEN løbet og at vi får sol på dagen. Jeg glæder mig!

One response so far

Apr 27 2009

Cyclomania er klar til H12 mtb

Published by Grimpeur under Løb

Så er CycloMania ved at være klar og tændte til årets H12. På lørdag går det løs i Isterød hvor vi stiller 4 hold plus de løse hang-arounds. Der bliver tale om et fuldblods set-up med det store telt, værksted m.m. Desuden regner vi selvfølgelig med at nogle home-girls også viser sig på dagen.

Vejrudsigten tegner rigtig godt, så Vollgas er klar !!!

Med sidste øjebliks ændringer på holdene ser de således ud:

Vollgas A

  • Ole Arboe
  • Morten Grumstrup
  • Peter Steen Mortensen

Vollgas B

  • Anders Borgen-Nielsen
  • Martin Uhre Mandrup
  • Søren Christophersen

Vollgas C

  • Henrik Sørensen
  • Per Buchard Jørgensen
  • Kasper Kristensen

Vollgas D

  • Niels Kjær Jørgensen
  • Christian de Brass
  • Søren Skjærbæk

Rent praktisk rejser vi telt med mere fredag eftermiddag, ca. kl. 17 ved Isterød Højskole. Løbsstart er kl. 9.00 lørdag morgen, mens indskrivning er kl. 8.00.

Vi ses i sporet!

No responses yet

Apr 22 2009

Kanon 2. afdeling DustCup i St. Dyrehave

Published by Grimpeur under Dustcup, Løb, Resultater

CycloMania fik kørt en udmærket anden afdeling af DustCup i St. Dyrehave ved Hillerød. Ole Arboe og Martin Uhre fik udkæmpet et dramatisk slag om at blive bedst placeret. Efter at have skiftet til at føre de første 3 runder, fik Martin trukket det længste strå sidst på 4. omgang.

Det var en kanon aften i Hillerød med rigtig dust vejr!

No responses yet

Mar 26 2009

DustCup 2009

Published by Grimpeur under Dustcup, Løb

Så er det ved at være tid til starten på årets DustCup. Første afdeling køres i Teglstrup Hegn ved Helsingør.

Det gik rigtig stærkt med at der blev udsolgt til den samlede cup, men følgende ryttere nåede at få en plads ud af i alt 450.

  • Martin Uhre
  • Ole Arboe
  • Søren Christophersen (H40)
  • Anders Borgen-Nielsen
  • Kasper Kristensen
  • Christian De Brass
  • Henrik Sørensen

No responses yet

Jan 26 2009

H12 køres i området ved Isterød

Published by Grimpeur under Løb

Så er det blevet offentliggjort at H12 i år køres i området ved Isterød, nord for Hørsholm. Samme type rute som sidste år med dobbeltsløjfe, men det ser ud til at et par af højdemeterne måske er pillet ud. Se mere her.

Helt uofficielle rygterne går på at vi også i år får selskab af et par gode Gladsaxe ryttere.

I år skal skeen i den anden hånd, så klubtelt og servicevogn regner vi med kommer på plads i serviceområdet! Husk at book din bedre halvdel til at hjælpe med forplejning, massage m.m. :)

No responses yet

« Prev - Next »